Birte skriver:
Vi er flyttet videre
til Kandy, vi bor lidt udenfor byen, en studielejlighed med
soveværelse, opholdsrum, balkon og køkken. Det lyder fint, men det
er virkelig usselt og temmelig spartansk og ret uhumsk. Britta
kastede sig over køleskab og fryser bevæbnet med sæbe og
skuresvamp før vi kunne bruge det. Men vi har været i supermarked
og købt ind til kylling og fritter, og jeg skal lave mad. Det synes
jeg ville være hyggeligt (en teori jeg havde hjemmefra) når vi nu
har køkken, men det bliver ikke nemt. Vi var nødt til at bede om 2
knive og 2 gafler, en gryde og en pande, der var næsten ingenting.
Næsten ingen lamper og kun 1 stikkontakt virker, så Britta har lige
bedt om en ekstra flagermuslygte.
Britta skriver:
Allerede første dag
i Pinnewalla blev vi shanghajet af en ung tuk tuk driver, som gerne
ville køre os til Kandy. Vi hilste på ham hver dag på vej til elefanterne, men i går, da vi skulle bestille ham,
havde borte taget ham, så vi måtte hyre en anden. Gæt så lige
hvem der hentede os i dag? Vores Prins Charming, såmen. De må have
en form for intern kommunikation, som vi ikke forstår.
Kandy ligger lidt
oppe i bjergene, så den stakkels tuk tuk hostede, pustede og
stønnede, og det allersidste stykke op til hotellet måtte vi stå
af og gå, mens vores bagage blev kørt. Alligevel er det utroligt,
hvad man kan få sådan en rismotor til at yde.
Vi har åbenbart
ikke været helt heldige med valg af resort, da vi sad derhjemme og
skulle bestille. Papir er taknemligt, og ikke alt vises frem på
billeder, men pyt - vi plejer at være gode til at indordne os, og vi
regner med mest at opholde os nede i byen, så det skal såmen nok
gå.
Vi kan igen ikke sende billeder, prøver igen i morgen