Efter godt 2 timers kørsel (hotel-Joe kørte os i sin spritnye bil) er vi nu midt i turistkaos ved Pinnnalanda elefantbørnehjemmet. Vores udsigt er en parkeringsplads, men værelset er fint med en lille altan. Der er en irriterende tuctuc lige nedenfor der spiller samme melodi uden pause, han prøver vist at sælge is.
Inden vi forlod Sigiriya i morges havde vi besøg af 2 små desmerdyr (Rikki-Tikki-Tawi`er) der hurtigt forsvandt ind i risen, og 2 påfugle havde taget stilling på sten i nærheden. Gætter på at vi kommer til at savne vores udsigt her hvor vi er nu.
Britta skriver:
Vi føler os lidt r..rendt her. Birte havde læst et sted, at man kunne gå ned til floden og se elefanterne bade for sølle 100 rupees, så det havde vi planlagt at gøre en del gange mens vi er her. Dette hotels Joe fortæller os nu, at man kun kan se dem, hvis man køber billet til børnehjemmet, og så bliver det for dyrt med mere end en gang. ØV -ØV-ØV. Nu må vi se hvad billetkontoret siger i morgen.
Ellers er det et lidt ucharmerende sted vi bor, men så bliver her mere tid til kaffejabberi på balkonen, og desuden trænger vi begge to til en gang "wellness by yourself", nu mens vi har dejligt varmt vand.
Her bor vi
Vores "smukke" udsigt
Her bades elefanter, når de er her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar