Birte skriver:
Så kom vi endelig ud af Colombo, en stor og støjende by. I Colombo havde vi en mini-lille værelse hvor vi skulle aftale hvem der gik forbi hinanden. Nu har vi et kæmpeværelse, pool i haven (jeg var i med det samme). I aften fik vi en superdejlig fisk til aftensmad. Stor succes. Havet er lidt for uroligt til at bade i, store bølger.
Britta skriver:
Nu er jeg endelig blevet nogenlunde mig selv igen, og kan begynde at holde ferie. Der har godt nok været megen hjertebanken, mavepine og søvnløshed inden jeg er nået hertil.
På flyet til London tog jeg min pung frem for at betale for kaffe, og eftersom bordet var klappet ned, kunne jeg ikke komme til min taske. Lagde derfor pungen på mit sæde (ind mod Birte)og glemte alt om den. Den må være faldet ned på gulvet og ind under sædet. Det er det eneste sted hvor jeg havde pungen fremme, så håbet om en ærlig finder lever stadig.
Bankkort fik jeg spærret med det samme, og med hjælp fra Jan derhjemme, har jeg i dag fået overført penge til Birte, så jeg ikke skal leve på hendes nåde og barmhjertighed. I det hele taget har jeg sat Jan på et kæmpe arbejde for at rede trådene ud for mig. Det er umuligt at gøre noget herfra. DUMME DUMME mig.
Billeder har vi ikke rigtig noget af endnu, så det må vente til i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar