I dag stod Britta med sæbe i håret da lys og vand forsvandt. Jeg fór nedenunder og prøvede at finde ud af problemet, men der kom hurtigt vand, lyset må vente. Undskyld, men det var lidt sjovt 😆😅 for mig altså.
Nå, men ellers har vi kun set elefantvandring gennem byen et par gange, det er stadig fantastisk. Det har regnet hele eftermiddagen, men det er stadig varmt. Vi har købt lidt souvenirs lavet af elefantlort, lugter nok ikke før det kommer hjem og får dansk klima.
Britta skriver:
Da Birte allerede har fortalt om mit brusebad, vil jeg kun lige tilføje, at det var en meget, meget speciel oplevelse. Min wellness dag gik ikke helt som planlagt.
Ellers har jeg haft rigtig travlt i dag. Min splitternye Eastpak rygsæk, - købt hos Kirkens Korshær for en svimlende sum penge, - var gået i stykker i foret, så jeg blev nødt til at reparere den, inden alt mit habbengut forsvandt i et stort hulrum. Sikke et hårdt arbejde det var.
Ellers har vi i dag fået tiden til at gå med at drikke kaffe, drikke kaffe og drikke kaffe. Har også bestilt tuk tuk driver til vores kørsel i morgen, hvor det går videre mod Kandy.
Den årlige udflugtsdag i fine skoleuniformer
Også for drengene
Sidste nye mode i politiuniform
Her bygges nyt hotel. Mon det skal være færdigt i år?
Yeah! I dag er det min tur til at være matriark
Hej - hej, lille ven
Ingen kommentarer:
Send en kommentar