Det lakker mod enden

Birte skriver:
Der var en englænder der boede her 1 nat, ham talte vi en del med, bl.a. om hvad han havde købt til at tage med hjem. Jeg kom til at nævne, at det eneste jeg gerne ville have med hjem var de flagremusstole i læder jeg har set rundt omkring. Vores englænder sagde, at hans driver sikkert kunne hjælpe med det, han foreslog at jeg købte en stor kuffert der kunne rumme stolen når den var skilt ad. Da hans driver hentede ham tog jeg med da han skulle i lufthavnen, og bagefter fik jeg købt 2 stole og en stor kuffert, så nu har jeg købt den mærkeligste souvenir nogensinde. Jeg har aldrig før købt møbler med hjem nogen steder fra, men det var supersjovt. Bare bliver det ikke så sjovt at skulle slæbe kufferten hjem, den er ret tung. Min rejsetaske jeg havde med hjemmefra var alligevel i stykker, så den bliver bare efterladt. Prisen for 2 lænestole var 17.000 LKR (ca. 680 kr.)

Britta skriver:
I dag skulle der ske noget. Der er ikke nogen seværdigheder her omkring, men jeg havde fundet ud af, at der ca. 10 km. væk  var et stort fiskemarked, så det måtte prøves. Vel ankommet, med en tuk-tuk, blev jeg shanghajet af en fisker, som begyndte at fortælle mig om stedet. Normalt takker jeg pænt nej tak til sådanne personer, men da der ingen andre turister var at se i miles omkreds, tænkte jeg, at det måske var nok så godt at have en lokal "ven" ved min side. Jeg fik da også lært alt om fisketørring, og var med bag ved kulissen, hvor man normalt ikke kan komme. Det var faktisk meget spændende, og jeg fik set både makreller, rokker, tunfisk, blæksprutter, lyseblå og lyserøde krabber og en masse andre fisk, som jeg ikke kan huske navnene på.
Bagefter begyndte jeg at gå hjemad, og fik set både det gamle hollandske fort, havnen og det lokale fængsel (udefra).
Eftersom fruen var på shoppetur med to fremmede mænd, tilbragte jeg noget af aftenen muttersalene i vores store hus. Lidt spooky, når det er mørkt.
Efter fruen var vendt hjem, var vi på en meget mærkelig lokal restaurant og spise ris og kylling (det eneste de havde) for den formidable pris af 18 kroner for 2 pers. incl. drikkevarer.
Da vi kom hjem var klokken blevet 22:30, så vi måtte lige sætte lys på poolen og have en hurtig svømmetur. Skønt.

Vi kan stadig ikke sende billeder, prøver i morgen formiddag inden vi tager til lufthavnen, ellers må det vente til vi kommer hjem

Verdens dårligste internet

Birte skriver:
Vi der er afhængige af nettet har haft en dårlig dag, vi har hverken kunnet modtage eller sende e-mails, søge efter spændende ting, eller noget som helst. Pludselig var der hul igennem til bloggen, men vi må se hvor længe det varer.
Vi har i dag været en tur nede i lagunen (en sump i nærheden), på besøg i en engelsk katolsk kirke, og haft en god snak med den englænder der også bor her.
Ellers har vi haft regn og torden i eftermiddag. Planen var at vi ville på restaurant i aften, men det regner så vi har planlagt at overleve på toastbrød med Nutella og marmelade.

Britta skriver:
Har kun drevet den af, og ellers lavet det samme som Birte.
OBS! Desuden har jeg været to gange i poolen. Stor, stor pige. Skønt, når først man er i.

Vi sender dette mens det kan lade sig gøre. Hvis vi senere på aftenen kan sende billeder, lover vi at de kommer.

Sidste destination

Birte skriver:
Vi er nu ankommet til vores villa med pool, der er kun 1/2 times kørsel til lufthavnen herfra, men der er stadig 3 dage tilbage. Vores hus er 150 m2 og indtil videre har vi det hele for os selv. Der ankommer en englænder i morgen og skal være her 1 nat, men ellers lejer vi husejere med egen pool. Vi har i aften selv lavet mad (hold da op hvor er vi flittige), så vi har fået røræg med kyllingepølser.
Stranden er 3 min. væk, men det er vist nok den grimmeste strand vi har set indtil nu, der flyder med affald overalt, så jeg er glad for min pool. Måtte lige en tur i poolen ved 22-tiden med lys på, skønt.

Britta skriver:
Lækkert, lækkert sted vi er nu - det er det rene luksus. De sidste fire nætter har jeg sovet ad h til. Især den sidste nat var rædselsfuld. Vi havde kun en fan, som befandt sig over Birtes seng, så jeg måtte svede, hvilket er et sandt eldorado for myg. Jeg følte, at jeg fungerede som bloddonor for hele Sri Lankas myggebestand. Det kløede og kløede, og jeg var meget tæt på at sparke Fruen ud af sengen, for at indtage hendes plads, så jeg kunne få lidt søvn. Nu glæder jeg mig til at komme i en dejlig aircon-afkølet seng, med rigtige lagner.
Vi fik sagt farvel til alle vores hyggelige aber, og på faldrebet var vi så heldige at få et lille glimt af et desmerdyr. Her lader det til, at vi må nøjes med alle de små søde gekkoer, som piler rundt både ude og inde.
Vi er så småt begyndt at tænke på vores hjemtur. Med det vejr I har i Danmark, har jeg mest lyst til at blive her resten af de tre måneder, som vi har tilladelse til. Gruer for at komme hjem til kulden, klokken seks om morgenen, iført sommerfrakke og overgangssko, og uden vanter og halstørklæde. Brrzzz, 😬-  jeg klaprer tænder alene ved tanken.

Vi har problemer med forbindelsen, vi kan ikke se billederne, det kan være I kan.

Jeg har lånt en pool

Birte skriver:
For et par dage siden var vi nede og spise på White House, og tjeneren fortalte, at man for 700 LKR (28 kr.) kunne benytte hotellets pool. Så det måtte jeg prøve, når nu stranden lige er lidt for voldsom. Så det gjorde jeg 2 gange, det var helt vidunderligt og alle pengene værd.
Ellers har vi talt en del med vores hotelmutter, om deres pensionsforhold, at srilangkanske kvinder tit har dårlige knæ, og at hendes mand har dårligt hjerte. Han har været politibetjent og hun har været lærer, og i de fag kan man gå på pension efter 20 år, og få den lille pension. Hvis man venter til efter 30 år får man den store pension. Hvad det beløber sig til fandt vi ikke ud af. Deres søn går på universitetet og læser til læge.

Britta skriver:
Måske er det meget godt, at vores tur snart er slut, for jeg bliver ærlig talt mere og mere bekymret, for om jeg overhovedet får Fruen med mig tilbage til Danmark. For ca. 14 dage siden fik hun et ægteskabstilbud af en tresårig tuk-tuk fører. Han havde et dejligt hus og et godt job, så sammen med hendes pension hjemmefra kunne de leve lykkeligt til deres ende. Gudhjælpemig om  ikke det samme skete her til aften. Tjeneren på vores strandrestaurant, en meget høflig 25 årig gut, mente at hans hjemlands unge piger kun var ude efter hans penge, og syntes derfor at han og Birte burde finde lykken sammen. Efter vores middag ville han vise hende et meget, meget smukt sted som han kendte.
Sjovt nok falder jeg slet ikke i nogens smag - måske fordi jeg lige nævner, at jeg bor sammen med en, hvilket de da også måber over, eftersom jeg ikke er gift.
Ellers er dagen mest blevet drevet væk. Det er simpelthen for varmt til at foretage sig noget. Vi har haft besøg af 4-5 aber, som svingede sig i træerne lige uden for vores terrasse. Indimellem sad de stille og spiste af bladene, mens de holdt nøje opsyn med, hvad vi lavede. Blev lidt i tvivl om hvem der havde det mest sjovt, hvem der gloede mest på hvem, og hvem der faktisk var aberne.

Birtes pool til leje

På vores hus står dette, et svastika tegn der betyder lykke indenfor buddisme

Hitler har tyv-stjålet det og vendt det 45 grader

Hvem glor på hvem?

Birtes ægteskabstilbud, 25 år

En fisker

Havestemning

Frodighed i haven

Store flod-safaridag

Birte skriver:
Formiddagen blev brugt på at blive våd nede på stranden, jeg kan stadig ikke bade for bølger. Men så var vi klar til den store flodsafari.
Vi havde på forhånd frabedt os alt hvad der var indlagt af tidsrøvere på vejen, vi ville bare sejle på den s.... flod. Så man startede selvfølgelig med at sejle os til Cinnamon Island, hvor vi var tvangsindlagt til et (salgs)foredrag om hvordan man fremstiller kanel. Derefter til en anden ø, hvor der var et tempel, Buddah på Buddah i lange baner. En munk holdt foredrag om hvordan Buddahs lære var nedskrevet på x antal palmeblade, og han ville så gerne have en donation.
Så kom vi videre på floden, Britta fortæller om alle de spændende dyr vi så ....

Britta skriver :
Jeg føler mig meget, meget optimistisk i dag. Munke-Joe forærede os hver en armbåndssnor, mens han velsignede os med lykke, som vil vare ved i 21 dage. Nu bliver det spændende at se hvad der vil ske af gode ting.
På sådan en flodtur bliver man "lovet" at komme til at se krokodiller, slanger, isfugl (meget smuk fugl), vandvaraner, aber, flyvende hunde og mange andre dyr. Billederne underneden fortæller mere end ord kan beskrive.

Isfugl (den så vi IKKE)

Sort og hvid fugl (dem så vi faktisk)

Den så vi IKKE

Men denne så vi (der ER en krokodille)

Denne så vi heller ikke

 MEGET VELLYKKET TUR

Lille tempelø

Munke Joe

Aber i haven

Birte skriver:
Vi gik en lille tur op i byen, det var hurtigt overstået, trist sted med for meget gennemkørseltrafik. Men vi fik lavet en aftale om en flod-safari til i morgen eftermiddag. Bliver afhentet kl. 15.30 og får en 2-timers sejltur på Madu Ganga River. Der skulle være mulighed for at blive ædt af en krokodille, eller i hvert fald blive bidt af en slange.
Ellers holdt vi vaskedag, Britta spottede nogle ret store aber i træerne bagerst i haven, så det fik vi noget tid til at gå med. Der var 3 stk. og de var ret gode til at sidde stille så de kunne fotograferes.

Britta skriver:
Kun et lille pip herfra. Hvor skal jeg sende Birte og resterne af krokodillen hen ????

Vores terrasse og indgang

Vores udsigt

Vores strand, vi elsker fluepapir

Havens beboer

Her med bedste ven

Her vogter jeg, et sted i byen

Bling-bling Buddha (lige udenfor vores hus)

Nyt domicil Ahungalla

Birte skriver:
Vi er nu flyttet til Ahungalla. Der var ca. 43 km som vi tilbagelagde i tuctuc. Vi fandt ud af, at på ca. halvvejen lå et foto-museum omkring tsunamien i 2004, så det kunne vi besøge på vejen. Det var ret overvældende, kvinden der har startet museet havde dengang boet i ruinen der nu var museum. Her var vist de billeder som aldrig nåede frem til dansk fjernsyn, også de virkelig barske, og plancher der fortalte om 50.000 mennesker i Sri Lanka som ikke overlevede. Vi var helt stille da vi forlod stedet.
Men nu er vi beboer i vores egen villa, i haven omkring er masser af blomstrende planter, og rigtig hyggeligt. Har været på stranden for at blive våd, men som sædvanlig er bølgerne for store, men man kan sidde i sandet og blive våd.

Britta  skriver:
Jeg troede at jeg var hærdet, efter alle de grusomheder man er vant til at se og høre om i fjernsynet. Da tsunamien havde raset, så vi en masse fra Thailand, men Sri Lanka blev faktisk endnu hårdere ramt. Det var hjertegribende at se alle billederne, og tegninger som børnene havde lavet om katastrofen, og jeg vil ærligt indrømme at  tårerne begyndte at falde. En meget barsk virkelighed at stå lige der, hvor det hele skete. Det gik lige i hjertet.
Vi er så småt ved at falde til her, og i morgen må vi til byen, og se hvad den har at byde på.,

Dræbte i de forskellige land

Queen of the Sea, verdens største togkatastrofe

De leder stadig

Buddha klarede sig

Børns reaktioner

Resten var stilhed

Skildpadder

Birte skriver:

I dag bedrev vi skildpadde-tortur – eller beskyttede truede arter, som man nu ser på det, men i hvert fald blev vi enige om at se tingene med egne øjne. Nogle siger at skildpadde-hatching er dyremishandling for at tjene på turisterne, og andre siger at æggene graves op af sandet for at forhindre lokale i at lave omeletter af dem. Derfor købes de og udklækkes i disse farme. Britta mener, at når vi nu er godt i gang med at plage vores grise og høns, er det ikke så meget anderledes med skildpadder, jeg er ikke helt enig. Vi så skildpadder der var kommet ud af ægget denne morgen, og kunne holde dem i hænderne, en forunderlig krible-krable fornemmelse af nyfødte skildpaddeunger. Men jeg er stadig i syv sind om man bør støtte disse foretagender. Vi talte med vores hotelmutter om hvad hun synes, og hun ville ikke rigtig sige noget om det, hun tænker vel også på at folk skal tjene penge, så hvorfor ikke på skildpadder, men hun ville ikke selv besøge disse steder.

Ellers har jeg haft et par fantastiske badeture, vandet er grønt og blåt og så varmt at det slet ikke er til at fatte.

Britta skriver:

Jeg er fyldt med ambivalente følelser. Skildpaddeæg er i høj kurs på det sorte marked. Man tror at de styrker helbredet (potensen?), og derfor opkøber farmene dem, ruger dem ud, og søsætter dem. De nyudklækkede unger burde selvfølgelig sættes ud med det samme, og ikke først når der kommer turister som betaler for at gøre det. Vi så også unger på tre uger, og da jeg spurgte, hvorfor de ikke var sat ud endnu, (var ved at blive lynchet af andre besøgende) var forklaringen, at der kom skoleelever på besøg, som skulle lære om skildpadder. Måske er det godt, så de fra børn af lærer at tage vare på skildpadderne. Jeg ved det ikke. Der var en blind skildpadde, en med kun tre luffer, en som havde spist en plasticpose, og en som havde siddet fast mellem klipperne. Måske kan nogle af dem reddes, men jeg ved ikke rigtigt, om ikke det er bedre at få den sidste sprøjte, end at skulle leve i et lille bassin resten af livet. Jeg ved det ikke. Opgravning og salg af æggene er strengt forbudt, så mon ikke det var en bedre ide at tage fat om nældens rod, - få fat i dem der gør det, og uddele klækkelige bøder.

I dag skal vi sige farvel til Unawatuna, og for mig er det ikke den store sorg. Her er dejligt ved stranden, og en skøn udsigt, men jeg er ikke så pjattet med overrendte turiststeder. Det jeg vil savne er vores lille hyggelige strandrestaurant, hvor man sidder to meter fra strandkanten, i bløde læderstole, mens man spiser superlækker middag og kigger ud over de store hvide bølgetoppe, som kommer brusende og gungrende ind mod stranden.

Målsætning

Her udruges

Udklækket samme morgen

Brittas nye kæledyr

Birtes nye kæledyr

Blind leopardskildpadde

En mand og hans ø 

Godnat og farvel Uniwatura

Galle-tur

Birte skriver:

Jeg er på toppen igen, så i dag har vi været i Galle Fort, et fæstningsanlæg som hollænderne har på samvittigheden, og samtidig en by i byen. Nok det hyggeligste by-miljø vi endnu har mødt, små gader med butikker og restauranter, men stadig forstyrret at biler og tuctuc´er. De har endnu ikke fundet ud af, at det er smart at holde byen fri for motoriserede irritationsmomenter. Det var hunde-varmt, så vi holdt ikke så længe, pludselig skal man bare ud og hjem. En tur i havbad, men der er stadig for høje bølger til at det er rigtig rart.

Britta skriver:

Jeg, der eller elsker varme og slet ikke kan få nok, var i dag for en gang skyld fuldstændig gennemblødt, klistret og en smule utilpas, så det var en velsignelse at komme hjem til aircon´en.

Desværre er Birtes termometer gået i stykker, så vi aner ikke, hvor varmt det har været i dag, men det føles som tæt på kogepunktet for mennesker. Puha!

Inden vi tog af sted til Galle, fik jeg vasket mit søpindsvin i hårshampo, så nu lugter det knap så slemt af selvdød havmåge. Det er blevet rigtig fint, - 26 cm. i omkreds – en flot, gratis souvenir fra Sri Lanka. Det er lidt skrøbeligt, så jeg håber at det holder til resten af turen.

Galles klokketårn

Fyrtårn i Galle

Ligner en inder, statue 

Herremand og slave

Ædelstenssliber 

Tudserne er store i år

Pinddyrets nye look

Unawatuna, dag 2

Birte skriver:

Jeg vågnede til morgen og kunne slet ikke få øjne, så jeg har tilbragt hele dagen med aircondition og ingenting. Jeg var ikke syg eller dårlig, bare helt mat og ugidelig. Men er helt i orden igen – tror jeg nok. Så intet spændende herfra i dag.

Britta skriver:

Jeg vågnede som sædvanligt tidligt (det er altså rigtigt nok, her er jeg tidligt oppe hver dag) og gik en lang tur på stranden. Efter at have set solopgangen, besluttede jeg mig for at finde ud af, hvad der befandt sig, på den anden side af de klipper som afslutter vores strand, så jeg klatrede over, og der sad de så – styltefiskerne. Det er et ældgammelt erhverv, hvor man sidder på pæle ude i vandet og fisker. Havde læst hjemmefra at det er et uddøende fag, og at de i dag kun sidder til pynt for at plukke penge fra turister. Jeg faldt i snak med broderen til en af fiskerne, og han fortalte mig, at det er et fag som går i arv fra far til søn, og at de mænd jeg kiggede på, skam var ægte nok. Jeg spurgte pænt om billeder, og måtte tage alle dem jeg ville.

På hjemvejen fandt jeg et ilanddrevet søpindsvin, og da det ved hjemkomsten viste sig at Birte ikke var helt ok, er en stor del af min dag faktisk gået med at hive pigge, og indmad ud af det døde dyr. Mægtig spændende, ved hjælp af neglesaks og neglerenser, at se hvad der var indeni. Nu ligger det til tørre, og jeg tror, at det bliver rigtig flot.

Håber at fruen har det bedre i morgen, ellers må jeg selv tage på eventyr.

Solopgang

Morgenstrand

Styltefiskere

Dagens fund