Kirinda, en strand

Birte skriver:

Nu er det altså blevet rigtig varmt, i dag efter morgenmad begav vi os ned ad stranden mod et tempel som vi vidste ville være der. At gå i sand og i bagende sol er ikke min livret, jeg var gennemblødt af sved da vi nåede frem. Og så viste det sig, at op til templet førte nogle trapper, så jeg stod af og sendte Britta. Jeg fandt et sted i skyggen imens. Men turen langs stranden er dramatisk, klipperne består af enorme lækkert afrundede sten, og når bølgerne slår op over dem med et brag er der vandfald på den anden side. Efter hjemturen en lille badetur i det stille område, for mig altså, Brittas bikinioverdel kunne ikke holde, så det var hendes undskyldning for i dag.

Vi har bestilt safari-tur til i morgen, spændende.

Britta skriver:

Spændende tempel som jeg besøgte. Udenfor templet er rejst en kæmpestor statue af Prinsesse Vihara Maha Devi, som efter legenden levede 200 år før Jesu fødsel. 

Selve templet beskriver, ved hjælp af malerier og figurer, Buddhas livshistorie. En af historierne fortæller, at en gang hvor det regnede, kom en cobraslange og fungerede som paraply over Buddhas hoved, så han ikke blev våd. Jeg synes nu, at dens ansigtsudtryk fortæller mig, at den ikke rigtig har vidst, hvad den gik ind til.

Da jeg pakkede derhjemme lagde jeg ikke mærke til at magneten på min bikinitop var fuld af rust, og derfor ikke kunne holde sammen. Synes ikke at jeg ville ”drage” de lokale mænd med min smækre topløse krop, så derfor måtte jeg nøjet med at soppe. Det har bestemt ikke noget med vandskræk at gøre. En del af eftermiddagen har jeg nu brugt på at skrabe rust. Utroligt hvad en neglefil og 10 liter knofedt af den bedste slags kan præstere.

Jeg glæder mig som et lille barn til safarituren i morgen. Det er meget forskelligt, hvor heldig man er med at se de forskellige dyr, så vi krydser fingre.

Templet

Nuttet sokkelpynt

Shit mand! Det t..... jo ned

Når bølgerne slår ind over

I nærheden af mit stille badested