For et par dage siden var vi nede og spise på White House, og tjeneren fortalte, at man for 700 LKR (28 kr.) kunne benytte hotellets pool. Så det måtte jeg prøve, når nu stranden lige er lidt for voldsom. Så det gjorde jeg 2 gange, det var helt vidunderligt og alle pengene værd.
Ellers har vi talt en del med vores hotelmutter, om deres pensionsforhold, at srilangkanske kvinder tit har dårlige knæ, og at hendes mand har dårligt hjerte. Han har været politibetjent og hun har været lærer, og i de fag kan man gå på pension efter 20 år, og få den lille pension. Hvis man venter til efter 30 år får man den store pension. Hvad det beløber sig til fandt vi ikke ud af. Deres søn går på universitetet og læser til læge.
Britta skriver:
Måske er det meget godt, at vores tur snart er slut, for jeg bliver ærlig talt mere og mere bekymret, for om jeg overhovedet får Fruen med mig tilbage til Danmark. For ca. 14 dage siden fik hun et ægteskabstilbud af en tresårig tuk-tuk fører. Han havde et dejligt hus og et godt job, så sammen med hendes pension hjemmefra kunne de leve lykkeligt til deres ende. Gudhjælpemig om ikke det samme skete her til aften. Tjeneren på vores strandrestaurant, en meget høflig 25 årig gut, mente at hans hjemlands unge piger kun var ude efter hans penge, og syntes derfor at han og Birte burde finde lykken sammen. Efter vores middag ville han vise hende et meget, meget smukt sted som han kendte.
Sjovt nok falder jeg slet ikke i nogens smag - måske fordi jeg lige nævner, at jeg bor sammen med en, hvilket de da også måber over, eftersom jeg ikke er gift.
Ellers er dagen mest blevet drevet væk. Det er simpelthen for varmt til at foretage sig noget. Vi har haft besøg af 4-5 aber, som svingede sig i træerne lige uden for vores terrasse. Indimellem sad de stille og spiste af bladene, mens de holdt nøje opsyn med, hvad vi lavede. Blev lidt i tvivl om hvem der havde det mest sjovt, hvem der gloede mest på hvem, og hvem der faktisk var aberne.
Birtes pool til leje
På vores hus står dette, et svastika tegn der betyder lykke indenfor buddisme
Hitler har tyv-stjålet det og vendt det 45 grader
Hvem glor på hvem?
Birtes ægteskabstilbud, 25 år
En fisker
Havestemning
Frodighed i haven
Hej Britta
SvarSletNu er det vist snart tiden fr Hemmer kommer hjem og køler af har da også en i Holland ham der Hans
der er dejlig varmt her -4-6 om dagen så husk varmt tøj kh Hans DK
Sikke nogle fantastiske billeder I får taget af de flotte planter og naturen. Det lyder hyggeligt med de mange tilbud til Birte:)
SvarSletHåber I nyder de sidste par døgn på den dejlige Ø.