tirsdag den 6. februar 2018

Togtur

Britta skriver:
I dag har været en rigtig sjov dag !
Hjemmefra havde vi besluttet at tage toget fra Nuwara Eliya til Ella, da denne tur er verdensberømt for sin skønhed. Meeen -  de to gamle er ikke mere så let til bens, som de troede, når der også skal slæbes bagage, så vi blev enige om, at en bil til transport vist mere er os.
Togturen ville vi imidlertid ikke snydes for, så vi tukkede til stationen. Nå ja, toget viste sig så at være to timer forsinket, så vi måtte pænt vente. Da det endelig kom, var der så mange mennesker, at vi stod som sild i en tønde, og vindueudsyn havde vi ikke noget af. Jeg kunne se på Fru Hemmer, at tålmodigheden var ved at ebbe ud, så vi blev enige om at stå af ved næste station, og tage toget tilbage. Som sagt så gjort, men der var 1 1/2 time til toget kom, hvis altså ikke det også var forsinket. Der stod vi så, på en station som ingen nogensinde har hørt om, og gloede. I mellemtiden havde himlen åbnet sine sluser, så det stod ned i tykke tove. Måske har vi set lidt fortabte ud, for den søde Stations-Joe forbarmede sig og fortalte, at han havde en moster hvis bedstefars grandonkels kusines fætters mand tilfældigvis skulle til samme by som os, og gerne ville tage os med, til samme pris som en tuk-tuk ville koste. Okay, vi hoppede ned på sporet, krydsede skinnerne og med et:" Don´t  worry madams, his my best friend" fra Stations-Joe, satte vi os ind og blev kørt lige til døren.
Lidt senere, i tørvejr, måtte vi  lige en tur til købmanden efter chokolade til kaffen til af trøste os med.
Jo !! -  Det har skam været en rigtig sjov dag.

Birte skriver:
Dagen startede ellers godt, med skyfri himmel og tegn på sol, men det varede som sagt ikke længe. Når det regner her er det en mini-syndflod. Jeg lider vist nok af mini-klaustrofobi, hader virkelig store tætte menneskemængder, hvor jeg ikke kan komme væk eller bevæge mig overhovedet. Så jeg overvejede meget tidligt at stikke af på næste station og så kunne Britta passe sig selv, hvis det nu er så død-sjovt at køre fut-fut. Men hun valgte heldigvis at hoppe af sammen med mig. Så intet gik helt som planlagt, men det var sjovt bagefter.

Udsigten i går  kl.8

Samme udsigt i dag kl.8

Et stykke zig-zag fortorv.
Lækkert

Koloni(have)huse

Te,-te,-og mere te





1 kommentar:

  1. Årh kan lige se jer 2 stå som 2 forladte hunde.
    Godt at stations Joe forbarmede sig over jer og dejligt at i kan grine af det nu.
    Vi nyder at læse med på sidelinjen og er endnu engang blevet helt afhængige af jeres blog.
    William skal for første gang alene afsted til fastelavn på skolen - Ihh hvor er han stolt. Har sendt ham afsted med fuldstændig blåt hår og her har han så bare forladt sin gamle mor helt alene. Mens han så fester, har han efterladt et blåt badeværelse, som jeg da selvfølgelig lige kan ordne efter ham og hans nyklippede blå hår..præteenagere altså. Glæder mig dog helt vildt til at høre om hans aften.
    Nu skal jeg hjem som slavesøster hos Brian og gøre rent.
    Næste gang tager i mig sgu med som barnepige hos jer :-) :-) 😂😂😂

    SvarSlet