I dag havde vi store-vaskedag, det vrimler ikke ligefrem med vaskerier her, men vi klarer det hele i håndvasken.
Efter dette hårde slid blev vi enige om at prøve at finde ud af hvorfor vi kunne høre toget komme dybt under os, så vi begav os ned ad en sti lige ved siden af vores hus. Dybt nede fandt vi så togskinnerne og vandrede ud af sporet - den forkerte vej. Vi troede at vi gik mod Ella Town, men det er altså ikke nemt at orientere sig i disse bjerge. Det er meget brugt her på stedet, at folk bruger banelegemerne som tit er hurtigere end landevejen. Man skal bare huske at gå lidt til side når toget kommer, men man kan høre dem på lang afstand og de kører ikke særlig hurtigt. Efter noget tid kom vi til en lille station, og tog en tuctuc tilbage til Ella station. Herfra vandrede vi videre af skinnerne og landede omsider ved Nine Arch Bridge. Efter disse ture har vi formentlig gået 5-6 km på sveller og skærver, så i dag har jeg haft stor glæde af min nye vandrestok. Fra broen tog vi en tuctuc tilbage til Ella, nok den vildeste tur jeg har prøvet. Små jordveje mest med huller, stejlt nedad og i susende fart. Man håber simpelthen på at overleve, men det gik godt. Herefter inhalerede jeg en stor burger på Chill Cafe, det hotte sted i Ella. En god dag med ømme fødder.
Britta skriver:
Nu har vi så set den berømte bro både oppefra, nedefra og fra siden, så man kan vel sige at VI HAR VÆRET DER. Da vi kunne høre toget komme, og derfor pænt gik ind til siden, spottede vi noget i buskadset. På buskenes bevægelse kunne vi se, at det måtte være noget stort, og da her findes mange mærkelige dyr i naturen, var vi parate til at spæne. Til vores store forundring lød der pludselig et muh, og et kohoved tittede frem. Hvordan den er kommet ned ad en meget stejl skrænt, må guderne vide. Dumme dyr.
Jeg er ellers meget stolt af mig selv, fordi jeg gik både frem og tilbage på broen,- godt nok på midten, og uden at kigge ned, men alligevel en stor, stor overvindelse over den der tosse i mit indre, som fortæller mig, at det er farligt. Vel er det da ej.
Specielt til Line: Tak for din kommentar. Det er dejligt at høre nyt hjemmefra. Håber at du har taget et billed af "den blå Wilse", så jeg kan se det, når jeg kommer hjem. Og selvfølgelig må du komme med som Nanny, hvis der bliver en næste gang. Vi mangler en til at lave kaffe, tænde vores smøger, vaske vores tøj, og ellers bare gå til hånde,- og så VIL vi have is HVER dag.
Så kan de da bare skrive det in danish
Ja-ja. Vi har jo flyttet os
Nu har vi gået på den
Når hotel-fatter er strømer, og på grund af valget,
glimrer med sit fravær,må hotel-mutter klare skærene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar