søndag den 18. februar 2018

Unawatuna, dag 2

Birte skriver:
Jeg vågnede til morgen og kunne slet ikke få øjne, så jeg har tilbragt hele dagen med aircondition og ingenting. Jeg var ikke syg eller dårlig, bare helt mat og ugidelig. Men er helt i orden igen – tror jeg nok. Så intet spændende herfra i dag.

Britta skriver:
Jeg vågnede som sædvanligt tidligt (det er altså rigtigt nok, her er jeg tidligt oppe hver dag) og gik en lang tur på stranden. Efter at have set solopgangen, besluttede jeg mig for at finde ud af, hvad der befandt sig, på den anden side af de klipper som afslutter vores strand, så jeg klatrede over, og der sad de så – styltefiskerne. Det er et ældgammelt erhverv, hvor man sidder på pæle ude i vandet og fisker. Havde læst hjemmefra at det er et uddøende fag, og at de i dag kun sidder til pynt for at plukke penge fra turister. Jeg faldt i snak med broderen til en af fiskerne, og han fortalte mig, at det er et fag som går i arv fra far til søn, og at de mænd jeg kiggede på, skam var ægte nok. Jeg spurgte pænt om billeder, og måtte tage alle dem jeg ville.
På hjemvejen fandt jeg et ilanddrevet søpindsvin, og da det ved hjemkomsten viste sig at Birte ikke var helt ok, er en stor del af min dag faktisk gået med at hive pigge, og indmad ud af det døde dyr. Mægtig spændende, ved hjælp af neglesaks og neglerenser, at se hvad der var indeni. Nu ligger det til tørre, og jeg tror, at det bliver rigtig flot.
Håber at fruen har det bedre i morgen, ellers må jeg selv tage på eventyr.


Solopgang

Morgenstrand

Styltefiskere

Dagens fund

Ingen kommentarer:

Send en kommentar